 |
Scandinavian Tuna Club   
Scandinavian Tuna Club
Forsker: Vi kan sagtens fiske efter k�mpetun i Danmark
Minister har taget de indledende skridt til en dansk kvote p� k�mpetun.
Omkring 400 fiskere fik i �r mulighed for at fange tun i dansk farvand i forbindelse med et forskningsprojekt, og interessen var stor.
Bestanden af den bl�finnede tun i Danmark vil helt uproblematisk kunne klare, at fiskeri efter k�mpefisken igen bliver lovligt.
Det vurderer professor i fiskevandringer ved DTU Aqua i Silkeborg Kim Aarestrup.
Den samlede kvote p� den �statlantiske tun i 2018 er p� 28.000 tons og stiger til 36.000 tons i 2020 p� verdensplan.
- S� de f� tons, vi snakker om i Danmark, er fuldst�ndig uproblematiske for bestanden. Det er der ingen tvivl om, siger Kim Aarestrup.
Han leder p� andet �r et omfattende tunm�rkningsprojekt ud for Skagen, hvor det indtil videre i �r er lykkedes at fange, tage pr�ver og s�tte m�rker p� 91 tun.
Selvom han ud fra en faglig betragtning nu giver gr�nt lys til en genindf�rsel af fangst p� tunen, er beslutningen op til politikerne.
- Det er en politisk beslutning, om man vi arbejde p� at f� en kvote, og hvad man skal g�re med den. Lige nu har vi ingen, og derfor m� vi ingenting.
Minister: Det er ikke nemt at f� kvote
Fiskeriminister Eva Kjer Hansen (V) vil ogs� have gang i tunfangsten, s� hun er derfor i fuld gang med at arbejde for at f� fingrene i en del af den samlede kvote i verden.
En kvote til Danmark kr�ver nemlig, at andre lande skal afst� noget af deres kvote. Derfor har det stor betydning for Danmarks chancer, at biologerne nu giver gr�nt lys p� bestandens vegne, siger ministeren.
- Det er en omfordeling, s� det er ikke det nemmeste at opn�. Derfor l�gger jeg stor v�gt p�, at vi bidrager til forskningen i, hvor tunen f�rdes, for jeg tror, at det kan v�re afg�rende for bare en lille kvote p� omr�det.
En eftertragtet fisk
I Norge f�r fiskerb�de tildelt kvoter, som de fisker op og s�lger prim�rt til Japan. Canada bruger kvoten til catch and release, hvor fiskere tager ud og fanger tun for forn�jelsens skyld og s�tter dem levende ud igen.
Tunen forsvandt fra dansk farvand i 1960'erne og blev siden ulovlig at fange i Danmark, da den internationale tunkommission i 1990'erne begyndte at regulere fiskeriet med kvoter.
Den bl�finnede tun er en meget kommerciel eftertragtet fisk, og den er enormt dyr.
- P� det japanske sushimarked er det den fineste fisk, man kan f�, s� de kan afs�tte alt derovre. Det er meget, meget store �konomiske interesser i at fiske tun og s�lge dem, siger Kim Aarestrup.
Sidste �r fik de fat i fire tun.
Projektet der er i DTU Aquas regi best�r af professorerne Kim Aarestrup og Brian MacKenzie samt ph.d. studerende Kim Birnie-Gauvin. De har m�rket, taget blod- og v�vspr�ver samt registreret m�l p� de af deltagernes fangne tun.
Tunene er bl.a. blevet forsynet med s�kaldte �pop up �sendere, som kan indstilles til at l�sne sig fra tunen p� forudbestemte tidspunkter.
I dette projekt er de indstillet til henholdsvis 4 og 12 m�neder efter fastg�relsen p� tunen, desuden popper m�rket op, hvis tunen ligger stille i mere end 2 d�gn, s� der ogs� er styr p� d�deligheden.
Form�let med projektet er bl.a. at f� st�rre indsigt i tunens vandringsm�nster, alder, tilv�kst samt i mindre omfang m�ngden af tun i de danske farvande.
I projektet for 2018, blev der m�rket 91 tun og der var kontakt til i alt 230.
Der er ikke poppet nogle af 2018 m�rkerne op i perioden, alts� er d�deligheden for de m�rkede tun lig med nul!
Ud over tunen blev der fanget et st�rre antal Pighajer i forskellig st�rrelse.
Hajer er som tun totalfredet i danske farvande, og er blevet genudsat.
Se 300 kilo k�mpetun blive hevet ombord
- Vi har tun p�, lyder en forventningsfuld stemme i radioen p� m�rkeb�den Martha, der vugger stille op og ned p� Skagerraks b�lgegang.
- Juhuu, hujer den heldige b�d.
For kort tid siden st�vnede m�rkeb�den ud fra Skagen havn sammen med 45 motorb�de med fiskere fra hele Danmark.
Missionen er klar. At f� m�lt, taget pr�ver og sat m�rker p� s� mange af de k�mpestore bl�finnede tun som muligt.
For f�rste gang i to generationer er den nemlig tilbage i danske farvand. Den er ulovlig at fange, men forskere fra DTU Aqua i Silkeborg og Lyngby har i alliance med 400 lystfiskere fra hele Danmark de seneste to uger jagtet k�mpen ud fra Skagen i forskningens navn.
- Tillykke. Jeg har dig p� AIS'en (Automatic Identification System, red.), s� du kl�r bare p�, melder skipper Nils Wang p� Martha tilbage p� radioen.
Nu g�r den heldige fisker i gang med at fighte den bl�finnede tun, s� den kan blive halet ind. Det kan tage mellem en og tre timer i kampen mellem manden og fisken.
En unik oplevelse i Danmark
Det er f�rste gang siden tunen forsvandt i 1960'erne, at lystfiskerne kan opleve at f� den bl�finnede tun p� krogen lige her i Danmark, hvor der ellers er fangstforbud.
Det er derfor noget helt s�rligt, forklarer professor Kim Aarestrup fra DTU Aqua.
- Mange fiskere har v�ret i udlandet og fange den store fisk, men man kan godt m�rke, at de n�sten ikke f� armene ned over at fange den i Danmark. Det svarer til, at Jesus var kommet tilbage, i hvert fald for havfiskere, for der findes ikke noget st�rre, siger han.
Kim Aarestrup er sammen med kollegerne professor Brian MacKenzie og ph.d-studerende Kim Birnie-Gauvin ansvarlig for at f� m�rket tunene, som fiskerne hiver ind.
-Da tunene var her for to generationer siden, havde man ikke vores muligheder for at unders�ge fiskene. Vi vil gerne have mere viden om, hvorfor den er her og have viden til at bestemme, om den skal blive her og have viden om antal, og hvorfor de kommer.
En lille hval
En tun vejer typisk omkring 300 kilo og er 2,5 meter lang, og den er derfor p� st�rrelse med en mindre hval. Hvis fiskeren kan holde den, s� tager forskerne over.
Denne gang g�r der ikke mere end en lille time, f�r fiskerne p� motorb�den Hudini melder, at de nu har f�et en tun halet ind.
Mens lyk�nskningerne str�mmer ind p� radioen, gasser Nils Wang op, og forskerne g�r alt klar, s� tunens ophold over vandet bliver s� kort og behageligt som muligt. Den bliver nemlig sendt levende tilbage i havet for at samle data.
Professor Kim Aarestrup forklarer, hvordan de tre forskere fordeler rollerne, s� de sikrer sig, at fisken klarer opholdet oven vande s� let som muligt
- En holder styr p�, at den ligger ordentligt og d�kker �jnene med et v�dt h�ndkl�de. Den opfatter m�rket som en form for sikkerhed. Vi spr�jter vand i munde p� den for at ventilere den, som hvis den sv�mmer i vandet, s� den f�r ilt, siger han.
Kompakt som en k�mpegris
Mens skipper Nils Wang forsigtigt man�vrer Martha t�t p� Hudini, er det en stolt og lettet lystfisker, der overdrager fangsten til m�rkeb�den.
-Det var s� fedt. DET VAR S� FEDT. En god fight!
Tunen bliver langsomt hevet op p� en sliske bagerst i b�den.
Forskerne s�tter et m�rke p� tunen ved rygfinnen, de klipper et lille stykke af finnen, tager en blodpr�ve og en lille v�vspr�ve. Pr�verne vil forh�bentlig kunne stykkes sammen til et billede af tunens liv og besvare sp�rgsm�lene om, hvor den kommer fra, hvor den sv�mmer hen, og hvad den spiser.
Til sidst bliver tunen m�lt, s� forskerne kan regne den pr�cise v�gt ud.
- Den er 251 centimeter lang, s� den vejer 275 kilo, siger Kim Aarestrup og klapper k�mpefisken.
- Det er som at klappe p� en k�mpestor gris, da den er utrolig kompakt. Vi giver den vand i munden, og s� lister vi den lige s� stille ud igen.
Forskerne og de cirka 400 lystfiskere f�r kun lov til at fiske efter tunen, n�r det tjener et videnskabeligt form�l. Den bl�finnede tun er lige nu omfattet af et totalt fangstforbud, fordi Danmark ikke har en andel af den internationale kvote, forklarer Kim Aarestrup
- Da kvoten blev fastsat, var der ingen tun i Danmark, s� vi var ikke med ved bordet, da der blev delt kvoter ud. Nu har vi f�et den her fantastiske ressource tilbage, men vi m� ikke fange den, da vi ikke har en kvote.
Scandinavian Tuna Club
Scandinavian Tuna Club
| |
