skip to Main Content

Min allerstørste Blå Marlin

Nu var tiden ved at nærme sig, hvor den årlige fisketur gik til La GomerA, hvor vi skulle fiske på Søren & Lones samt Åges nye båd ”Walhalla 2”.

En fantastisk Big game båd på 49 fod, en lækkerbidsten af Rivera, direkte importeret fra USA, selvom båden er fremstillet i Australien.

Det var noget at en drøm at skulle dele denne båd med Bjarne Lehne, Søren Jensen som en uundværlig skipper og Brian som mate ombord en fantastisk sammensætning og alt gik perfekt.

Tirsdag morgen d. 1. juli tidligt op, skulle være i lufthavnen kl. 5.00- flyve kl.7.00, dog var flyet næsten en time forsinket ,da jordpersonalet i nattens løb havde glemt at tømme toiletterne. Ny starttilladelse skulle haves og vores gruppe med pragtfulde fiskere fra Småbådsklubben med påhæng og børn, gav samlet et deltagerantal på 18 med Søren og Lone fra Vejle.

Endeligt kommer vi til Tenerife, varmen -rejsefeber m.m. gav det første kick, men snart var vi på færgen til La Gomera.

Ferien var startet og hvilken ferie ?

Vi blev indlogeret på La Hila i små lejligheder til 259 euro for en uge.
Lone sørgede for at friskbagt morgenbrød hang i døren hver morgen.
Tusind tak for det Lone, ellers startede fiskeriet næste dag kl. 10.00, hvor alt blev sat efter IGFA og EFSA regler og Sørens hemmeligheder med at fange fisk, ja det er ikke bare for almindelige Kromænd , sådan et fiskeri, men der blev tid til en lille lur ind imellem ,det er hårdt at være ude i det dejlige friske vejr 8-10 timer hver dag.

Bjarne og jeg trak lod over, hvem der skulle have styrbord og bagbord side. Det blev Bjarne der fik styrbord.

Vi var advaret om fiskene havde forladt Øen og havet omkring La Gomera 8 dage før vores tur, men som Lone sagde der var kvinder med på turen, så dette bragte held, ja tak for det.

Første dag så vi masser af Tun, de ville dog ikke fanges, men vi havde en dejlig tur alligevel.
Ud af 12 både var der fanget 1 Marlin og set 2, så det var ikke meget.
Men en hyggelig aften på Kineseren med masser af mad, samt det gode dertil hjalp lidt på forventningerne næste dag, hvor vi igen gik ud kl.10.00.

Klokken 12.35 kom så hugget i styrbord side, Bjarne havde Blue Marlin på, alt blev hevet og rullet ombord og sat sirligt og så gik kampen i gang for Bjarne og Blue Marlin, Søren sejlede og bakkede 1,7 sømil, før fisken endeligt gav efter og blev landet ved siden af båden.
Søren Estimerede fisken til at veje 550-600 pund, en flot fisk der selvfølgelig blev genudsat,
Bjarne var lykkelig og afkræftet, våd som en fritidssvømmer og vi var alle lykkelige på hans vegne alle sammen.

De to næste dage blev der kun fanget 2 små Marlin af de andre både, vi fandt ud af hvordan de gjorde.
De andre både brugte kun halvt så store lurer som os, og Søren var da parat til at skifte, men det ville Bjarne og jeg ikke, vi ville fange store fisk !!!

Næste dag søndag, alt var roligt, vi var friske, havde det smadder hyggeligt, jeg døsede lidt og Brian kom med et stykke spansk Omelet, kold og lækker, jeg vågnede da Bjarne begyndte at pille folien af, samtidig Bjarnes telefon ringede, det var min kone Sonia, der spurgte hvordan det gik, samt gav formaninger om, at nu skulle der fiskes———- For satan da der er hug af 2 Blue Marlin samtidigt, farvel i telefon og kampen startede, liner og div. grej indenbords, den mindste marlin var stået af, heldigt for mig, jeg havde fisken på stangen, og hvilken fisk, hvilken kraft, hvilket uhyre, men fik både fikseret mig – fisken og stangen hen til fight stolen, hvor jeg blev spændt fast, nu gjaldt det og fisken fightede utroligt meget, Søren bakkede og bakkede, jeg kæmpede og kæmpede og Bjarne stod ved min side og sagde i en hel time: ”spredte ben, strakte ben, lige ryg, bøjet ryg og sådan i en time, ja som en båndoptager.
Selvom jeg i kampens hede, sagde han skulle holde kæft et stykke tid, skal du have tusind tak FOR DEN STORE HJÆLP BJARNE.

Brian kæmpede med at hjælpe og få fat i forfanget, det gjorde han 7 gange, DET SKAL DU OGSÅ HAVE TUSIND TAK FOR BRIAN, MED LIVET SOM INDSATS. Men 6 gange var denne fisk erklæret fanget og godkendt, da den 7 gang kom til båden efter mine allersidste kræfter var brugt, 6 gange var den spurtet af sted 200 – 500 – 700 meter, den sprang og sprang den drillede os , den legede med mig og Søren.
Søren kæmpede med at ligge båden efter fiskens temperament og jeg husker slet ikke Sørens temperament som skipper, det var oplevelsen i livet, ligesom den gamle mand og havet.

Fisken blev befriet for krogen agter af Brian og Bjarne, der kæmpede som desperate, for at fisken skulle have det godt.

Jeg så den største Blue Marlin nogensinde, takke for fighten og så den drage af sted i samme tempo, som den var inde ved båden første gang.

Søren stod som lamslået på 1. salen og kiggede og fotograferede, med denne kæmpe, vi var alle så lykkelige, den største fisk fanget på La Gomera indtil nu i 2008, ja det svider og koger stadig i kroppen på os alle sammen, når vi taler om fisken.

Krop- til underkæbe 3.30 meter lang og ca. 186-188 i omkreds og så smuk og stor
VÆGT EKSTIMERET AF SØREN 900 PUND PLUS, ANDRE SAGDE MEGET MERE, MEN SKIPPER BESTEMMER, lad os nu håbe alle billederne er intakte !!

Tusind tak for en pragtfuld uge alle sammen, Tak til en pragtfuld skipper, mate Brian og fiskekammerat Bjarne Lehne, tak for alt, tak for fisken og tusind tak for hjælpen alle sammen og tak til os alle, fordi vi brugte Sørens store lurer.

Dette er Sportsfiskeri af kaliber.

Tak til Sonia for telefonopringningen, tak til Lone for alle de gode stunder, med Jer kvinder, som åbenbart bringer held.
Tak til Småbådsklubbens 3 medlemmer der var med, samt deres søde koner og børn og tak for hjælpen med at passe på Maria Pia.

Vi ses igen i uge 27 2009.

PS. Fighten tog 1 time, men føltes som 5. Skipper Søren Jensen bakkede og sejlede 3 sømil efter fisken.

 


Med venlig fiskehilsen
Bjarne Storm Jensen
Osted Kro & Hotel

This Post Has One Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top