skip to Main Content

Hovsa tur i maj

Hovsa tur i maj, ender med en drømmetur udover det sædvanlige.

Vi sidder på terrassen med en flaske rødvin og kigger udover dagens resultater, vi er i gang med at lægge fliser i haven og hele kroppen muskler værker. Desværre er arbejdet ikke overstået endnu, der er bestemt en hel arbejdsdag igen i morgen. Mobiltelefonen afbryder idyllen i den lille kolonihave og hvem pokker finder på at ringe lige nu.

Jeg tager telefonen og hele min verden skal vise sig at ændres. Det er storfanger Søren fra Vejle der ringer, med beskeden om, ”Der er simpelthen så mange fisk på La Gomera, så er du frisk til på tirsdag”. Konen har allerede på mit stemmeleje fornemmet hvad der er i vente og uden jeg overhovedet når at foreslå noget, får jeg besked om, at meldingen er klart nej. Jeg er for godt 3 uger siden kommet hjem fra en kanon laksetur på Bornholm og ovenihatten, har vi jo stadig et igangværende projekt med fliser i hele haven, så udsigterne var små. Lidt slukøret må jeg desværre melde tilbage til Søren og sige ”lillemor melder klart nej”. Vi er selvfølgelig begge skuffede, for hvad nu, hvis det var livets chance, som lige er gået tabt.

Nå men morgendagen starter og vi knokler med fliser i haven og bliver færdige. Jeg kommer totalt brugt ind og sætter mig i sofaen, og er stort set klar til at knalde brikker med det samme. Lillemor kommer med en blok, hvor der står en helt masse på, ikke lige det har jeg overskud til at tage stilling til, men jeg får besked på, at jeg som minimum skal læse den øverste linie, som lyder HVIS DU VIL AFSTED TIRSDAG…….. så skal du nå………

Nu kunne det godt være energien vendte tilbage i kroppen. Døren var åbenbart endnu ikke helt lukket, men hvis jeg skulle må at efterleve to do listen, skulle jeg godt nok se at komme i gang. Fortsatte herefter videre mandag morgen til mine kollegaer med beskeden Halløj venner, hvad siger I til, hvis jeg stikker af sydpå en uges tid, da den var clearet, sagde jeg god arbejdslyst og løb så ellers ud af døren. Der var jo stadig en masse opgaver fra lillemors liste, der endnu ikke var gennemført, førend tilladelsen var givet.

Endelig mandag aften. Jeg sidder i toget på vej til Vejle. Vi har desværre kun kunne få afgang fra Billund. Lidt ærgerligt når man bor 10 min fra Kastrup lufthavn, men jeg er fuldstændig ligeglad, for jeg er på vej af sted på Big-game, bedre findes vist ikke……

Klokken er mange førend i ankommer til La Gomera, vi ankommer til båden Walhalla II, den længe ventede første skibsøl åbnes og der lægges strategi for den næste uge, hvor Søren og jeg bare skal nyde livet som Big-game fiskere….

Kaptajnen Søren foreslår at vi i år skal forsøge at fiske med sleckline, som noget nyt, for de forrige år har vi forsøgt alverdens forskellige metoder og det skal vise sig at være det perfekte valg. Allerede førstedagen. Vi har fået sat grejet og traditionen tro er dages første øl åbnet og nu er det bare at vente. I godt og vel 5 timer troller vi af sted, men pludseligt går klemmen på reggeren og slecklinen strammes ud og snaren begynder at skrige af sted. Fisken tager udløb på godt 300-400 meter uden overhovedet at springe en eneste gang, så vi tror helt bestemt, at dette er en stor fisk. Efter godt 45 minutter kommer fisken til syne nede i vandet. Fisken tager endnu nogle udløb nedaf, inden Søren endelig kan tage lideren. Alting er lidt hektisk. Vi er nemlig kun 2 mennesker ombord. Kaptajnen Søren og mig som fisker. Så udover at kontrollere den godt 50 fod store Revierra, skal han ned fra flybridgen, for at tage lideren, men heldigvis går alt som ønsket og vi kan får estimeret fisken, som viser sig at være en Blue Marlin på 250 kg. Sikke en fangst. Det var jo slet ikke meningen at vi skulle have været af sted og så her allerede på vores første fiskedag, havde jeg allerede fanget min første Marlin i år. Så godt udmattet siger kaptajnen, få så sat det grej, dagen er lang endnu. Grejet er sat og jeg ringer til lillemor og beretter om min fangst. Selvfølgelig er hun glad på mine vegne, men siger så ”nu har du jo fået fisken, så nu kan du jo sagtens vende næsen hjemad igen”, men du kan tro nej. Jeg er her for at fiske og så skal der sku fiskes.

Anden dagens udsejling er i gang, grejet er sat og vi sidder endnu engang med dagens første øl. Der går godt 3 timer og endnu en fisk er hooked up. Igen er det mig der fisker og denne gang estimeres fisken til 300 kg. Hvor heldig har man lov at være.

Vi kan slet ikke få armene ned i bare fiskerus og vi må da også denne gang forbi den lille fiskebar Manolo, hvor vi indtager en enkelt Vodka, for vi skal jo være friske til endnu en fiske dag. Der er jo kun gået 2 dage og vi har allerede fanget 2 Marlin. Hvor vildt.

Tredjedagen er startet. Kroppen er forholdsvist mærket efter de sidste to dages fight, spørgsmålet er bare og vi igen igen har held i sprøjten. Sidst på dagen lige inden vi begynder at sætte kurs mod havnen, udløser klemmen sig og snaren spiller igen sin velkendte lyd. Der er ingen vej udenom. Endnu engang fighter jeg en Blue Marlin, der senere estimeres til 180 kg, enden fiske selvfølgelig releases igen. Kroppens fornemmelse kan slet ikke følge med, det er helt ufatteligt. Vi har nu været på vandet i 3 dage og jeg har fanget 3 Blue Marlin. Kaptajnen og jeg taler frem og tilbage om, at vi måske har fundet den gyldne vej til, hvordan fiskene skal fanges, nemlig sleckline. For os virker det i hvert fald meget imponerende.

Fjerdedagen, 3 strejke og ingen fisk. Vi er helt nede i kulkælderen og er eventyret nu allerede forbi. Men heldigvis er der jo endnu 2 fiskedage og eventyret viser sig endnu ikke at være forbi. På femtedagen kan vi slet ikke få armene ned på trods af at de er fuldstændigt gennemsyrede. Jeg får nemlig hele 2 Blue Marlin på heldholdsvist 350 kg og en enkelt lille på 120 kg. Lige før indsejlingen, i et helvedes stormvej, godt 2 meter høje bølger ser kaptajnen en Blue Marlin på godt 1400 pund godt 20 meter foran båden. Kaptajnen skriger, få så sat det grej igen. Vi var jo så småt begyndt at pakke sammen efter en fantastisk fiskedag, men vi forsøger at jagte den store fisk, som Kaptajnen havde spottet i godt en time, men desværre uden held. Det er mørkt og vi er trætte da vi når i havn, for der jo fortsat er et par timers arbejde med en båd, der skal vaskes ned fra A-Z.

Sidstedagen er en forholdsvist kort fiskedag. Vi håber måske at kunne spotte fisken fra i går, som vi desværre ikke fangede, men desværre. Vi bliver nød til at erkende, at vores fisketid for denne gang snart er udløbet. Der skal regges af og hele båden skal gøres klar til at lukke ned, for nu går der jo desværre lang tid, inden vi forhåbentlig igen skal ned og prøve lykken.

Men set i pakspejlet på vej hjem i flyveren. Vi havde 6 fantastiske fiskedage, som vi slet ikke troede skulle være mulige. Vi fangede 5 Blue Marlin fra 120 til 350 kg og sikke en tur, vi har vist et par fruer, som vi skal hjem og tage os kærligt af, som endnu engang har givet os lov, til at forfølge vores drøm. Tak for denne gang og forhåbentlig på gensyn med endnu flere dejlige fiskemeldinger

Brian Andersen, Amager

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top